Click "I agree" or any link to accept these cookies. To learn more about how we use cookies, you can read about them here.
Et flot display. Med Shimano STEPS kan du vælge mellem et styrmonteret 2,7” display med strømlinet design og gode funktioner, EW-EN100 koblingen, der giver et lille og let display med LED-lamper, eller bruge E-TUBE app'en og få alle funktioner vist på din telefon. Du kan endda også tilpasse dit display, så det passer til din cykelstil.
Det er nemt at scrolle gennem forskellige oplysninger. Der er to muligheder: Du kan enten trykke på midterkontakten på den venstre kontaktenhed eller du kan bruge funktionskontakten på selve displayet.
For at komme til indstillingsmenuen skal du enten holde midterkontakten på den venstre kontaktenhed nede eller holde funktionskontakten på displayet nede. Det er også muligt at holde den øverste og den nederste kontakt på den venstre kontaktenhed nede samtidig. Du kan navigere gennem indstillingsmenuen ved at trykke på den øverste hhv. den nederste kontakt på den venstre kontaktenhed. For at komme ind på en indstilling i menuen skal du trykke på midterkontakten på den venstre kontaktenhed eller funktionskontakten på displayet.
Tryk på midterkontakten på den venstre kontaktenhed eller funktionskontakten på displayet for at scolle frem til visning af rækkevidde (range). Her kan du se den resterende rækkevidde i den aktuelle assistancetilstand. Hold kontakten nede for at se rækkevidder for alle assistancetilstande.
Først går du ind i menuen ved at holde funktionskontakten på displayet nede eller holde den øverste og den nederste kontakt på den venstre kontaktenhed nede samtidig. Navigér frem til emnet ‘beep’, vælg det med funktionskontakten og vælg derpå ‘on’ (til) eller ‘off’ (fra).
Det er nemt at se alle otte variationer af turdata ved at scrolle gennem dem med funktionskontakten på displayet.
For at komme til indstillingsmenuen kan du enten holde funktionskontakten nede eller trykke på den øverste og den nederste kontakt på kontaktenheden samtidig. Brug den øverste hhv. den nederste kontakt til at scrolle og funktionskontakten til at vælge.
Når du vil se den resterende rækkevidde i den aktuelle assistancetilstand, skal du scrolle frem til ‘range’ (rækkevidde) under visning af turdata. Scroll gennem assistancetilstandene på kontaktenheden for at se resterende rækkevide for hver tilstand.
Hold funktionskontakten nede – eller tryk på den øverste og den nederste kontakt på kontaktenheden samtidig – for at komme til indstillingsmenuen. Navigér frem til og vælg emnet ‘beep’ og vælg derpå ‘on’ (til) eller ‘off’ (fra).
For at fastgøre dit display og sikre det, skal du først løsne klampeboltene og så dreje displayholderen opad, væk fra frempinden. Sæt den firkantede møtrik i holderen, stik skruen igennem og spænd dem sammen. Drej holderen tilbage og spænd klampen fast. Til sidst sættes displayet tilbage i holderen. Tryk det fast på plads, til du hører et klik.
Nu kan displayet ikke fjernes fra din cykel uden videre, hvilket er smart, hvis du er nødt til at lade den stå uden opsyn et stykke tid.
Hvis du ikke har lyst til at have et display på din cykel, kan EW-EN100 give en lille og enkelt visning af de vigtigste oplysninger.
Den øverste LED-lampe viser status for batteriet og den nederste LED-lame viser assistancetilstanden. Tryk på kontakten for at skifte assistance: intet lys betyder, at motorassistancen er slået fra, blåt lys betyder eco, grønt er normal assistance og gult er højt niveau.
Uanset om du fortrækker omfattende funktioner som en cykelcomputer, et rent og strømlinet styr eller nem og intuitiv betjening, så kan STEPS opfylde dine ønsker.