Click "I agree" or any link to accept these cookies. To learn more about how we use cookies, you can read about them here.
SHIMANO elcykelsystemer byder på masser af muligheder – uden drama. Her gennemgår vi både nogle grundlæggende og nogle meget smarte, men overraskende enkle indstillinger.
Der er to måder at tænde systemet på, afhængig af cykelmodellen. Nogle cykler har en ON/OFF-kontakt på stellet, mens andre har ON/OFF-kontakten på batteriet. I begge tilfælde skal du bare trykke på kontakten og vente på at lyset bliver grønt, så systemet er klar. Først derefter må der komme belastning på pedalerne.
På SHIMANO elcykelsystemer med Di2 indvendigt navgear skifter Start Mode automatisk til dit valgte gear, når du cykler fra stillestående. For at bestemme, hvilket gear det skal være, skal du gå ind i menuen ved at holde funktionskontakten på displayet nede eller trykke på den øverste og den nederste kontakt på kontaktenheden samtidig. Brug den øverste og den nederste kontakt på kontaktenheden til at scrolle til START MODE og tryk på funktionskontakten for at vælge det. Vælg det ønskede gear med øverste og nederste kontakt igen og tryk så til sidst på funktionskontakten for at bekræfte dit valg.
Hvis du har et SHIMANO elcykelsystem med 8-gears Di2 indvendigt nav, kan du vælge mellem automatgear eller at skifte gear manuelt. For at foretaget valget, skal du trykke på begge kontakter på den højre kontaktenhed samtidig, så du skifter mellem automatisk (A) eller manuelt (M) gear.
Vi håber at disse videoer har demonstreret, at man kan få nogle ret avancerede, men meget praktiske funktioner, som er nemme at tilpasse. Men husk at du altid kan kontakte dit nærmeste SHIMANO Servicecenter, hvis du har flere spørgsmål.