This website uses cookies to improve your user experience.

Click "I agree" or any link to accept these cookies. To learn more about how we use cookies, you can read about them here.

menu
DA
Back to menu

Choose your language

Nyheder

Forhandlers vurdering: SHIMANO STEPS er førende inden for kvalitet

SHIMANO STEPS får topkarakterer i spørgeundersøgelse blandt elcykelforhandlere fra SAZbike og vandt i begge kategorier ”produktkvalitet” og ”vedligeholdelsesomkostninger”.

Shimano er stolte over at kunne meddele, at vores SHIMANO STEPS-elcykelsystem nu regnes for nummer 1, hvad angår ”produktkvalitet” og ”vedligeholdelsesomkostninger” i en ny spørgeundersøgelse udført af den tyske elcykelbranches magasin SAZbike. Over 400 elcykelforhandlere deltog i spørgeundersøgelsen, som fandt sted i december og januar. 

SHIMANO STEPS scorede også højt i resten af kategorierne for kundeservice, servicering, uddannelse/træning og batterier. Vi er særligt betagede over disse resultater, fordi de adspurgte deltagere i spørgeundersøgelsen hører til dem med den mest direkte erfaring med elcykelsystemer. 

Spørgeundersøgelse

Alle 11 elcykelleverandører, der blev udvalgt til denne spørgeundersøgelse, blev evalueret ud fra seks parametre: produktkvalitet, kundeservice, servicering, uddannelse/træning, vedligeholdelsesomkostninger og batterier. Forhandlere havde mulighed for at give elcykelleverandører karakter fra 1 (meget god) til 6 (utilfredsstillende). Den samlede gennemsnitlige karakter beregnes ud fra de seks individuelle scorer.

Den gennemsnitlige score for elcykelleverandørerne var 2,51, hvor Shimano skilte sig ud fra resten med en endelig score på 1,78. Shimano, der konsekvent lå blandt de tre førende præstationer inden for hver kategori, opnåede således et samlet resultat som en af de to bedste leverandører. Dette omfattede sejrspositioner inden for ”produktkvalitet” og ”vedligeholdelsesomkostninger”, hvilket alt i alt peger på et uovertruffent elcykelsystem, der på en gang er pålideligt og omkostningseffektivt. I kategorierne ”servicering”, ”uddannelse”, og ”batterier” kom Shimano ind på en tæt andenplads. 

Produktkvalitet

SHIMANO STEPS sejrede stort inden for denne kategori med en imponerende førerposition på 0,16 point. Dette afspejler alt det arbejde vi har lagt i at skabe et yderst velbygget elcykelsystem med varig pålidelighed. Det viser også vores ekspertise, når det gælder inkorporering af banebrydende teknologi i vores systemer, som giver dig en effektiv og komfortabel cykeloplevelse, der altid efterlader dig frisk og med fornyet energi.

Batterier

Shimano er kun 0,01 point fra førstepladsen, hvilket viser at vores batterier er fuldt ud pålidelige, kraftfulde og langvarige. Du kommer vidt omkring på blot en enkelt opladning. Batteriets imponerede levetid betyder, at det stadigvæk er fuldt funktionelt efter 1000 opladningscyklusser. 

Uddannelse/træning

Vi opnåede sølvmedaljen inden for denne kategori i tæt samarbejde med vores uddannelsespartner Paul Lange & Co. De sørger for, at hver eneste SHIMANO STEPS-forhandler i Tyskland er fuldt uddannet og oplært i vores produkter. De støtter løbende vores forhandlere med alt fra spørgsmål om produktvedligeholdelse til garantispørgsmål, herunder håndtering og levering af nye produkter.

Service

Servicering – Vedligeholdelsesomkostninger – Kundeservice

De høje karakterer vi opnåede inden for disse kategorier viser vores velfunderede eftersalgsservice. Vi står klar til at hjælpe, hver gang du har brug for hjælp eller måske bare vil vide, om din elcykel fungerer optimalt. Vores omfattende netværk af grundigt oplærte SHIMANO STEPS-elcykelforhandlere betyder, at du altid har adgang til hurtig eksperthjælp, der ikke slår bunden ud af budgettet. 

Hvad betyder så alt dette?

Vores ultimative målsætning er at give hver enkelt SHIMANO STEPS-cyklist selvtillid, og vi er taknemmelige for denne bekræftelse af, at vi gør et godt stykke arbejde. Det bekræfter samtidig vores topprioritet, nemlig at give dig mulighed for at blive ved med at cykle og have det sjovt!