This website uses cookies to improve your user experience.

Click "I agree" or any link to accept these cookies. To learn more about how we use cookies, you can read about them here.

menu
DA
Back to menu

Choose your language

Nyheder

Oplev den nyeste generation af SHIMANO STEPS E6100

E6100 er det nyeste førsteklasses elcykel-komponentsystem spækket med avancerede funktioner, designet til at pendle frem og tilbage mellem hjemmet og arbejdet gennem tæt bytrafik og idylliske ture ude på landet. Cykel hvor hen du har lyst til vel vidende, at du ankommer frisk og fuld af energi.

Vi har udviklet systemet ved at kombinere vores århundrede lange ekspertise med de nyeste gennemprøvede teknologier, som allerede er indarbejdet i vores e-MTB-system, som på nuværende tidspunkt bruges som ubestridt benchmarking i e-MTB-branchen. Gør dig klar til en fuldstændig forbedret cykeloplevelse!

Vi har omdannet ethvert aspekt af elcykelsystemet med henblik på at tilpasse det til dine behov og din livsstil.

Motor + batteri = Perfekt kombination

Der er brugt mange arbejdstimer på motorenheden, både indvendigt og udvendigt. Formen ligner drivenheden i den kompakte og letvægts e-MTB (E8000) for øget stivhed og bedre kraftoverførsel. Kombinationen af disse forbedringer reducerer modstanden for at øge motoreffektiviteten med 20 %, så du kan cykle længere pr. opladning. 

Vi har også reduceret vægten, så motorenheden kun vejer 2,88 kg, hvilket er 210g lettere i forhold til den forrige E6000 model. Du vil mærke effekten af denne vægtreducering mest, når du træder i pedalerne og cykler hurtigere end motorassistancens hastighedsbegrænsning på 25 km/t og oplever den gradvise overgang fra motoreffekten til din egen kraft. 

Den ekstra fordel ved at designe motoren så kompakt og let som muligt er, at den passer endnu bedre til dig. Vi har bragt pedalarmene tættere ind på cyklen og designet stelgeometrien på samme måde som på en almindelig cykel. Dette resulterer i en naturlig siddestilling med optimal kraftoverføring pr. pedaltråd. Det ser også godt ud takket være dets kompakte, slanke og integrerede design, så det passer perfekt til cykelstellet. 

Den støjsvage motorenhed på 250 watt leveres i to versioner: En til trekking eller til cykling i byen. Du kan også vælge imellem en 38T- eller 44T-klinge, så den passer til din kørestil og terrænet. Begge leveres med 170 mm arme for ekstra frihøjde, hvilket kan være praktisk, når du rammer et stykke ujævnt terræn, kører over en kantsten eller når du cykler gennem et snævert vejsving.  

Ved at kombinere motorenheden med den kraftfulde 504 Wh litium-ion-batteripakke, som oplades hurtigt, er aktionsradiussen op til 180 km med motorassistance på én opladning - dette svarer til en aktionsradius, som er hele 20 % større i forhold til E6000. 20 % forøgelse af aktionsradiussen gælder også for den lidt mindre kraftfulde 418 Wh litium-ion-batteripakke. Derudover kan du tilføje en af vores nye, kompakte 418 Wh- eller 504 Wh-batteripakker, som er indbygget på stellets skarør, for at udvide aktionsradiussen.

Info-display

Vi har været fleksible med hensyn til, hvilke data du ser på displayet - og hvordan de bliver præsenteret. Vælg vores slanke, styrmonterede display, der omfatter alle funktioner, du skal bruge. Eller forbind cyklen trådløst (via ANT-sensorer eller Bluetooth) til din smartphone eller et display fra ekstern udbyder som fx Garmin eller SIGMA ved hjælp af vores junction-box. Du kan også vælge kun at cykle med junction-box, som viser batteritiden og strømassistancetilstandene, så du kan koncentrere dig om vejen forude.

Greb

Takket være gearskiftekontakternes ergonomiske, justerbare layout er det let altid at have fuld kontrol. Den venstre kontakt er beregnet til at skifte mellem strømassistancetilstandene (High, Normal, Eco, Walk (gangassistance)) og kontakten i højre side bruges til gearskifte. 

Gearvalg

Et unikt ekstraudstyr i E6100-serien er dets nye dedikerede elcykelnav kaldt Inter-5 Nexus. Dette nav med indvendige gear er designet til at klare alle specifikke krav ved cykling på elcykler. Det kan modstå meget højere pedalkræfter, selv mens du skifter gear. Navet er forseglet for at beskytte det mod vejrforholdene, og det tilbyder et enormt stort udvekslingsområde på 263 %. Di2 elektronisk gearskifte giver en yderligere fordel ved automatisk gearskifte såvel som automatisk justering af gear efter et stop, så du hurtigt er tilbage på hastighed igen.

SHIMANO STEPS E6100-serien vil være tilgængelig i efteråret 2018. 

Når den er blevet tilgængelig, er SHIMANO STEPS E6100 elcykelsystemet monteret på en lang række cykelmærker og -modeller.