This website uses cookies to improve your user experience.

Click "I agree" or any link to accept these cookies. To learn more about how we use cookies, you can read about them here.

menu
DA
Back to menu

Choose your language

Nyheder

Lancering af nyt SHIMANO STEPS E7000 e-MTB gruppesæt

Det nye E7000-system, der er baseret på vores fremgangsrige e-MTB-teknologier, giver dig mange tekniske løsninger, så du kan vove dig uden for de vanligt trådte stier.

SHIMANO STEPS E7000 inkorporerer mange af de unikke teknologier, der har fundet anvendelse i vores e-MTB (E8000) system, som på nuværende tidspunkt fungerer som ubestridt benchmark i e-MTB-branchen. Blandt disse teknologier er systemets lette, kompakte motorenhed, der gør det muligt at beholde samme geometri som en almindelig mountainbike og derved give dig en naturlig cykeloplevelse. Det er også udstyret med motorenhedens intuitive strømassistance, som passer præcist til dine pedalbevægelser.

Vi har udviklet E7000-serien ved at kombinere teknologier fra E8000-systemet med vores århundrede lange ekspertise, hvilket giver dig en cykeloplevelse på en elcykel, der vil inspirere dig til at cykle hele dagen, hver dag.

Kernen

For at opnå øget stivhed og bedre kraftoverførelse, ligner motorenhedens ind- og udvendige design, den kompakte og letvægts e-MTB (E8000) motorenhed. Motorenhedens lave profil med en slidstærk beskyttelseskappe er designet til at klare udfordringerne ved off-road cykling, hvor du kører hen over trærødder og klipper, som stikker op af jorden.

Med kun 2,88 kg har motorenheden en imponerende lav vægt. Den lave vægt vil du mærke mest, når du træder i pedalerne og cykler hurtigere end motorassistancens hastighedsbegrænsning på 25 km/t og oplever den gradvise overgang fra motoreffekten til din egen kraft. Den støjsvage motorenhed leverer stabile 250W med en maksimal udgangseffekt på 60 Nm for en fantastisk ydeevne i alle typer terræn.

I lighed med E8000-systemet, er E7000-systemets Q-faktor og forskydning den samme som på en ikke-motoriseret cykel. Det betyder, at den kører som en almindelig cykel med de samme manøvreringsegenskaber. Den er ikke kun komfortabel at cykle med, men passer også perfekt til stellet takket være dens kompakte, slanke og integrerede design.

Din elcykel med SHIMANO STEPS E7000 vil blive udstyret med en kraftfuld, holdbar litium-ion-batteripakke, som lades hurtigt op, med enten 418 Wh eller 504 Wh, afhængigt af, hvilket cykelmærke og hvilken model du vælger.

Info-display

Vi har været fleksible med hensyn til, hvilke data du ser på displayet - og hvordan de bliver præsenteret. Vælg vores nydesignede slanke, styrmonterede display, der omfatter alle funktioner, du skal bruge. Eller forbind cyklen trådløst (via ANT-sensorer eller Bluetooth) til din smartphone eller et display fra en ekstern udbyder (Fx. Garmin eller SIGMA) via af vores junction-box. Du kan også vælge kun at cykle med junction-box, som viser batteritiden og strømassistancetilstandene, så du kan koncentrere dig om sporet.

Greb

Takket være skiftekontakternes splinternye ergonomiske og justerbare design er det let altid at have fuld kontrol. Den venstre kontakt er beregnet til at skifte mellem strømassistancetilstandene (Boost, Trail, Eco og Walk).Kontakten i højre side bruges til at skifte mellem samtlige kassettens 11 tandhjul.

Du kan vælge niveauet for hver strømassistancetilstand, så det passer til din kørestil og terrænet ved hjælp af indstillingerne Explorer, Dynamic eller Custom for at tilpasse cykelpræstationen. Disse indstillinger giver dig mulighed for at justere boost- og trail-indstillingens styrke for at opnå optimal balance mellem strømassistancen og den traktion, som kræves til teknisk kørsel.

SHIMANO STEPS E7000 elcykelsystemet er forinstalleret på en lang række cykelmærker og modeller. De første af disse cykelmærker, der udstyres med den nye E7000-serie, kan fås i september 2018.