This website uses cookies to improve your user experience.

Click "I agree" or any link to accept these cookies. To learn more about how we use cookies, you can read about them here.

menu
DA
Back to menu

Choose your language

Nyheder
29 April 2021

Ny DEORE XT og DEORE med LINKGLIDE-teknologien: Velkørende og præcis performance, der er lavet til at holde

Velkommen til mindre slid på drivlinjen Takket være SHIMANO DEORE XT og DEORE med LINKGLIDE-teknologien kan du få glæde af at cykle med højt kilometertal og lav vedligeholdelse i mange år fremover – uden at skulle bekymre dig om udskiftninger og reparationer af komponenter.

Unfortunately we cannot provide you this service with your current cookie preferences. If you would like to change your cookies preferences, please click “Privacy Policy and Cookies” in the footer.

I kraft af en stor vækst inden for elcykler og forskellige slags cykling er "drivlinjens holdbarhed" blevet et vigtigt emne. Hos SHIMANO har vi bemærket, at mange cyklister har en tendens til at køre i det samme gear en stor del af tiden. Dette fører til usædvanligt stort slid. Gearskift – og cykling – under stærk belastning har yderligere påvirket drivlinjens ydelse.

Som en løsning på disse problemer har vi designet den nye LINKGLIDE-teknologi, der er målrettet mod at reducere slid af drivlinjen. Resultatet er en nye æra af slidstærke drivlinjer med lang levetid, der leverer det lækre gearskifte, som SHIMANO er kendt for. Samtidig har vi forbedret hver enkelt komponents funktion for at give en bedre og mere fornøjelig cykeloplevelse.

DEORE XT (1x11-gears) og DEORE (1x10-gears) med den nye LINKGLIDE-teknologi er lavet til brug med en række forskellige cykler og cykelstile, men passer især godt til elcykler med højt drejningsmoment.

Velafprøvet og gennemtestet teknologi

LINKGLIDE-teknologien bygger på HYPERGLIDE+, som er populært blandt sportsorienterede cyklister og konkurrenceryttere, som sætter pris på hurtige gearskift og lav vægt. Drivlinjer med LINKGLIDE er konstrueret specifikt til at være mere holdbare, men samtidig levere et jævnt og kontant gearskifte – og en god oplevelse i pedalerne.

Under motorhjelmen

DEORE XT og DEORE med LINKGLIDE-teknologien har en robust konstruktion, der nedbringer den daglige slitage betydeligt. Optimerede tænder og skiftehjælpere på tandhjulene holder kæden på cyklen – og sørger for at den ikke hopper – i længere tid. Blandt de andre fordele er et jævnere gearskifte, både opad og nedad, samt mindre pedalchok – hvilket især er vigtigt på elcykler, som kan accelerere og nedbremse hurtigt. 

Hvorfor opgradere?

DEORE XT og DEORE med LINKGLIDE-teknologi er ikke kompatible med andre drivlinjer fra SHIMANO. Derfor er man nødt til at opgradere til en komplet LINKGLIDE drivlinje: kassette, bagskifter, gearvælger og (evt.) kæde. Men ud over at sikre gode gearskift og et behageligt pedaltråd i mange år fremover, vil det være med til at beskytte din cykels værdi og få den til at se ud som ny. Og så vil den kræve meget mindre vedligeholdelse.

Hvad er den rette teknologi til dig?

Er du cyklist eller rytter?
Cykler du i hverdagen og vil have god komfort på cyklen i mange år fremover? Vælg LINKGLIDE. Er du et sportsligt indstillet konkurrencemenneske? Vælg HYPERGLIDE+.

Lav vægt eller lang holdbarhed?
HYPERGLIDE+ drivlinjer er designet specifikt som letvægtskomponenter. Nogle ekstra gram kan nemlig gøre en stor forskel. LINKGLIDE er lidt tungere, men også mere slidstærkt, så man kan få mest muligt ud af sin cykel*. Det er lavet til at holde længere, det er mindre vedligeholdelseskrævende og det holder værdien bedre.

* Omfattende test har vist, at LINKGLIDE er 3x så slidstærkt som HYPERGLIDE.

 

Hurtigere gearskift eller blødere gearskift?
Når man kører løb, gælder hvert sekund. HYPERGLIDE+ er teknologi med fokus på højtydende gearskift, der er hurtige og præcise under alle forhold. Hvis du ikke kører ræs mod uret, men bare vil have en behagelig cykeltur, giver LINKGLIDE en lækker oplevelse ift. gearskifte og pedaltråd – selv når du træder til eller skifter gear op ad bakke. Nybegyndere på elcykel, som stadig er ved at lære sig det perfekte gearskifte, kan også have stor fordel af LINKGLIDE.

Find ud af meget mere om DEORE XT og DEORE med den nye LINKGLIDE-teknologi her

Fra sommeren 2021 vil adskillige store cykelmærker præsentere cykler med vores nye drivlinjer.