This website uses cookies to improve your user experience.

Click "I agree" or any link to accept these cookies. To learn more about how we use cookies, you can read about them here.

menu
DA
Back to menu

Choose your language

Nyheder

Sådan plejer du din krop for at være i god form til cykling

Elcykler er fantastiske, de hjælper dig med at køre længere og oftere. På en elcykel tager pedal-assist noget af belastningen, så du kan udvikle din kondition uden at overanstrenge dig. Men for at have det godt hver gang du sætter dig i sadlen, er det vigtigt at pleje din krop. Her er fem gode råd til at holde din krop klar til cykelture.

Hvad du skal spise og drikke når du cykler

Selvom elcyklen gør noget af arbejdet for dig, er kroppen nødt til at have brændstof til at kunne træde i pedalerne. Ligesom at din elcykel kører på elektricitet, har din krop brug for energi fra kulhydrater og vand.  Tag en flaske vand med på hver tur og sørg for at du drikker ofte, især i varmt vejr. Gode snacks til cykelturen er bananer, kornbarer, tørret frugt og vingummi, som er lette og lækre at spise på farten.

Jo længere tid du kører på din cykel, desto mere har du brug for at spise. Med batterirækkevidder på 150 km kan du være afsted i mange timer, hvis du ønsker det, så sørg for at dit eget ”batteri” også er opladet med snacks!

Sådan holdes musklerne smidige med udstrækning

Elcykler er designet til at være behagelige at cykle på, men efter en lang da i sadlen kan din hals, skuldre eller ryg være lidt øm efter at have siddet i samme position. Løsningen er mild udstrækning. Vi er ret vilde med denne milde yogabaserede rutine, men der findes mange flere online. Det er afgørende at du strækker ud inden for dine egne begrænsninger og ikke forsøger udstrækninger, som kroppen ikke er klar til. Udstrækning behøver ikke tage lang tid og kan være en dejlig måde at slappe af. Så snart du lærer nogle udstrækninger, kan du lave dem hver gang du sidder ned for at se TV eller som en fem minutters pause på din arbejdsdag.

Hvad du kan spise for at reparere din krop

Det er vigtigt at forsyne kroppen med energi mens du kører, men hvad du spiser bagefter er ligeså vigtigt for at hjælpe kroppen med at komme sig. Dit måltid efter cykling bør indeholde en blanding af protein, til at genopbygge dine muskler og kulhydrater, til at genopfylde dine energidepoter. Noget som magert kød eller fisk med pasta eller kartofler og en grøn salat, er let at lave og vil holde din krop sund, med sin blanding af næringsstoffer.

Lange ture kan gøre dig meget sulten, så hvis du vil holde fast ved dine sunde madløsninger er det er rigtig god idé, at have en let snack klar til når du kommer tilbage fra din tur.

Hvornår man skal holde pause og hvile mellem cykelture

Elcykler tillader deres ejere at køre længere og oftere end de ville kunne på en traditionel cykel, ved at klare noget af belastningen og reducere indsatsen når du cykler. Det er en af de bedste årsager til at anskaffe sig en elcykel! Men selvom du ikke bliver så træt som du ville på en normal cykel, er det en god idé, at holde en eller to dages pause fra at cykle en gang imellem.

En fridag tillader dine muskler at komme sig helt og kroppens energidepoter at blive fyldt, dit eget ”batteri” at blive genopladet. Hvis du føler dig træt, har smerter eller føler dig mindre motiveret til at cykle end normalt, kan du holde nogle få dages pause fra cyklingen. Dette påvirker ikke dit konditionsniveau, det er i hvileperioderne at din krop bliver stærkere. Når du kommer tilbage i sadlen vil du have det endnu bedre end før.

Lær at lytte til din krop

Cykling bør aldrig gøre ondt, især ikke cykling på elcykler. Du kan muligvis opleve en lejlighedsvis ”god” smerte i benene, der er tegn på at du har arbejdet hårdere end sædvanligt, men det er meget forskelligt fra smerter i forbindelse med en skade. Hvis du har smerter i muskler eller led, eller hvor du sidder på sadlen, kunne det betyde at din cykel ikke er indstillet korrekt til din krop.

Blot at ændre sadelhøjden, afstanden til styret eller udskifte din sadel med en ny, kan gøre din cykeloplevelse mere behagelig. Tag ind forbi din lokale Shimano-forhandler, eller i din forretning hvor du købte din cykel for at få rådgivning.