This website uses cookies to improve your user experience.

Click "I agree" or any link to accept these cookies. To learn more about how we use cookies, you can read about them here.

menu
DA
Back to menu

Choose your language

Nyheder
12 May 2021

Vores designfilosofi for elcykler – SHIMANO

Her hos SHIMANO har vi en stor passion for cykling og for design. Vi har været i front inden for design af cykelkomponenter i 100 år og arbejder konstant hen imod nye innovationer. Vores teknologi til elcykler er designet med fokus på rytteren, fordi vi vil gøre cykling mere underholdende, tilgængeligt og opnå en naturlig og intuitiv følelse.

Elcykler er en af de mest betydningsfulde nye trends inden for cykling, og markedet for elcykler vokser hurtigt – der blev solgt 3 millioner elcykler i Europa i 2019 og i visse lande stod de for halvdelen af det årlige cykelsalg. Elcykling er fantastisk for miljøet, fordi det reducerer emissioner fra transport, fantastisk for vores helbred, fordi elcyklister cykler længere og oftere, end de ville på en traditionel cykel og vigtigst af alt er det en sjov måde at komme omkring og udforske nye steder på!

Hos SHIMANO har cykling højeste prioritet, og vi designer teknologi til elcykler med blikket rettet på den samlede cykeloplevelse, ikke bare det at lave en motor til en cykel. Vi henter inspiration fra de samme ting som cyklisterne, der bruger SHIMANO-komponenterne: at være udenfor og nyde naturen, forbedre vores helbred og få energi og sjov i vores liv gennem cykling. Vores holistiske tilgang til design åbner for mange nye muligheder og hjælper os med at skabe en tættere forbindelse mellem cykel og rytter uden at miste et vigtigt element: oplevelsen på cyklen skal være en fornøjelse. 

Hos SHIMANO ved vi, hvad der giver en god oplevelse på cyklen, og derfor mener vi, at fremtiden for elcykelteknologi må og skal indeholde mere end bare øget kraft. Vi tror på, at elcykler skal indfange essensen af cykling, og kraften fra motoren skal føles naturlig og intuitiv, dikteret af rytterens aktuelle behov. I stedet for at føles som en motoriseret cykel, skal elcyklen få dig til selv at føle dig stærk og udholdende. Som du havde lånt en professionel cykelrytters ben!

Med en elcykel til at give dig støtte, kan du klare meget hårdere ture og stadig holde dig inden for din fysiske formåen.  Du behøver aldrig udmatte din krop ved at kæmpe med de tunge gear eller hænge fast på de lange og stejle bakker. Når du ikke er udmattet, kan du bedre udfordre din teknik, og du føler dig stærk og har kontrol over cyklen hele vejen til turen er slut. Ved at undgå at være slidt helt op efter hver tur har du energi til at cykle igen dagen efter. En elcykel kan hjælpe dig med at blive en bedre og stærkere rytter.

Vi har designet komponenterne i vores elcykelsystem til perfekt integration med andre SHIMANO-komponenter, såsom indvendige gear, så du fungerer i perfekt harmoni med alle dele af cyklen og undgår irritationsmomenter undervejs. Vi forstår, at forskellige cykeldiscipliner stiller forskellige krav til cykler og ryttere. Uanset om du bruger den automatiske nedgearing til at komme hurtigt i gang ved i lyskryds eller når du trækker cyklen op ad ekstra stejle bakker i skoven, så kender vi til de forhindringer, du og din cykel kommer ud for.  Vores motorenheder leverer netop den rette mængde kraft på det rigtige tidspunkt, så du kan træde cyklen på en komfortabel måde i enhver situation.

Vi har designet cykelkomponenter siden 1921. I 45 år har vi stået bag de ypperste præstationer inden for professionel cykling, og i de seneste 35 år har vi ført an inden for mountainbiking. Nu er vi førende inden for innovativ elcykelteknologi, men vores mål er stadig det samme – at skabe den bedst mulige cykeloplevelse, uanset hvem du er og hvad du cykler på.